Behandlinger

Massageterapi og akupunktur

Hos mig er du tilskudberettiget.

Jeg har siden 2014 taget en masse kurser og dygtig gjort mig inden for massage og akupuktur. Jeg har opnået to RAB-godkendelser (registreret alternativ behandler) inden for henholdsvis Massage og Akupunktur. RAB er en beskyttet titel inden for alternativ behandling og beretter om, at jeg har bestået en længere skræddersyet uddannelse inden for massage og akupunktur, bestående af specifikke betingelser og eksamener. Det betyder at jeg kan modtage bevillinger igennem din sundhedsforsikring og Sygeforsikringen Danmark. Desværre inkludere Sygesikringen Danmark ikke massagen, kun akupunktur, som det er nu.

Nedenunder beskriver jeg kort de behandlinger jeg tilbyder. Jeg blander ofte lidt, for at få den bedste effekt ift. målet, da nogle muskler skal bearbejdes i dybden og andre skal have en mere afslappende massage for at nå det ønskede resultat. Generelt bruger jeg meget triggerpunkter og akupressur i mine massage behandlinger.

Jeg tilbyder følgende behandlinger:

Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage er en dybdegående vævsmassage, der går ind og stimulerer muskler, led, nerver, sener, ledbånd, bindevæv og lymfesystemet. Blodcirkulationen øges og vil medhjælpe at affaldsstoffer, der forstyrrer et område/muskel, drænes fra kroppen. Massagen kan forbedre fordøjelsen, øge energien og vil generelt kunne øge fysisk og psykisk velvære. Den vil afspænde muskler og give mere bevægelighed i belastede led og har oftest en beroligende effekt på nervesystemet.

Sportsmassage

Denne form for massage ligger meget tæt op af den fysiurgiske massage og bruger mange af de samme teknikker. Dog er der her oftest brug for at udbedre en skade eller sørge for at den heler hurtigere og uden af danne arvæv. Den modvirker og mindsker den bindevævsdannelse, der altid kan ses i ubevægelige og skadede muskler. Der anvendes tryk og stræk, som er godt til f.eks. at øge blodcirkulationen og fjerne infiltrationer. Det er både muskel-, seneskader mm. der behandles ved denne massageform. Yderligere vil restitutionstiden efter hård eller ofte gentagende træning mindskes.

Gravid massage

Ved graviditet ændres kroppens tyngdepunkt hurtigere end musklerne oftest kan følge med, og derfor kan der forekomme gener. Musklerne er på overarbejde på grund af den øgede vægt og især lænden er udsat. Det er dog meget forskellig fra gravid til gravid hvor smerten sætter sig, så jeg fokuserer der hvor du har behov for det. Jeg har en special designet briks med plads til mave og barm, så du kan ligge på maven. Der er også et støttebånd så den potentielt tunge mave ikke hænger frit i hullet. Massagen lindrer og kan afhjælpe mange graviditetsgener, så som søvnløshed, kramper, hovedpine, hævede fødder og fingre. Jeg har positiv erfaring med kvinder med bækkenbundsløsning, som finder min massage lindrende i en periode. Det er en meget afstressende massage, så kom til mig og lig på maven igen.

Wellnessmassage

Her er der fokus på kroppens basale behov for at slappe af og opleve velvære. Massage øger blodcirkulationen og sætter skub i lymfesystemet. Blodet transporterer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler og fører affaldsstofferne med væk fra musklerne. Med wellnessmassage vil du føle dig dejligt afstresset, da kroppens nervesystem også bliver positivt påvirket, og bevirker den beroligende effekt.

Akupunktur

Beskrivelse kommer..

Ansigts- og hovedbundsmassage

Da blodcirkulationen forbedres ved massage påvirker den også blodforsyningen til hudens celler, hvor næringen til hudens celler forbedres og har en god effekt på huden. Din hud vil se friskere ud og du vil få en dejlig glød. Desuden er det en yderst behagelig massage. Dette er den optimale måde at afslutte en behandling på eller forkæle dig selv lidt ekstra.

Optapening med kinesiotape

Kinesiotape er en optapeningsform der bruges til at aflaste overlastede muskler og led. I forbindelse med genoptræning kan det støtte og lette presset på de skadede muskler, så skaden ikke forværres. Kinesiotapen er elastisk og bruges også bruges til at begrænse eller fremme en bestemt bevægelse i leddet. Disse effekter kan derfor være lindrende og hjælpe til en hurtigere heling efter skade.

Har du brug for et GAVEKORT?

Er der én du holder af, som trænger til en behandling eller noget wellness, så kan du købe et gavekort og give ham eller hende den forkælelse der er brug for 🙂
Jeg har altid gavekort liggende klar på klinikken.

Send mig en sms med:
Eget navn
Navn på modtageren
Ønskede behandlings tid